Motorcyklister strømmer til sikkerhedskurser

Foto: TV ØST

Sjællandsringen har kørt mere end dobbelt så mange sikkerhedskurser for motorcykler på køreteknisk anlæg. Efterspørgslen er så stor, at man udvider med endnu flere kurser.

På Sjællandsringen har man kørt mere end dobbelt så mange kurser, som man plejer, fordi efterspørgslen er så stor.

- Jeg tror det er gået op for folk, at det er en billig livsforsikring vi har hernede. Hellere lave fejlene her end ude i trafikken, siger Sjællandsringens chefinstruktør Bent Grue. Han bliver bestormet af kursister, der alle vil have genopfrisket kundskaberne,

- Vi har allerede måttet melde dobbelt så mange kurser som sidste år udsolgt, så vi planlægger endnu flere, siger han.

Men baggrunden for tilmeldingssuccessen er også dyster. 3 ud af 7 der er blevet dræbt på motorcykel i år har været her i regionen, og det er en  god ide at tage på kursus netop nu, det er nemlig i foråret, at mere end halvdelen af alle motorcykelulykker sker, viser sidste års statistik.

- Jeg er her for at rykke mine egne grænser og lære, hvor de er henne. Jeg tror mange af de, der kører galt, de kører over evne. Eller lige til 100 procent, og så skal der så lidt til, før det går galt. Her lærer vi både at undvige, kontrastyre og meget mere, det har rykket os allesammen helt enormt, siger en af kursisterne Christan Knudsen fra Præstø.

Gode råd fra sikkertrafik.dk:

Husk, at en motorcykel kan være svær at se i trafikken, simpelthen fordi den syner mindre.

Høj fart og det, at bilisterne ikke ser motorcyklen, kan være farligt.

Overhold hastighedsbegrænsningerne og få øjenkontakt.

Spar ikke på sikkerhedsudstyret, motorcyklister er sårbare i trafikken. 

Tag et motorcykelkursus for at få rutine, det kan f.eks. være Danske Motorcyklisters Råds bronze-, sølv- og guldkurser.
Brug det rigtige sikkerhedsudstyr, det kan reducere skaderisikoen med 50 %. Husk altid hjelm og køredragt med god rygbeskyttelse. En selvlysende vest gør dig mere synlig.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App