Motorcyklister på kulturhistorisk køretur

En lang række motorcykler snoede sig søndag rundt på Falster. For syvende gang inviterede Museum Lolland-Falster nemlig på kulturhistorisk køretur ud i landskabet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Temaet for årets tur rundt på Falster var opfindelser gennem 1000 år. Kultur- og naturvejleder Anne Elmer styrede slagets gang fra bagsædet af sin mands motorcykel.

- Det bedste ved turen er den glæde og entusiasme, der er, og hyggen og samværet, siger hun.

124 mc'ere deltog i år på køreturen, som blandt andet rundede kirken i Brarup. Her blev mc'erne en hel del klogere på malerierne på kirkevæggen.

- Det er jo kultur, og det har vi godt af at høre om. Det skal ikke være motorcykler det hele, lød det fra deltager Leif Henriksen fra Nykøbing Falster.

 


Nyhedsoverblik