Motorcyklist kvæstet i uheld

En 58-årig kvindelig motorcyklist måtte flyves til Rigshospitalet med lægehelikopter, efter hun var involveret i et uheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uheldet skete lørdag formiddag på landevejen mellem Næstved og Slagelse. Lige ud for Kyse overså en 20-årig mandlig bilist sin vigepligt, da han skulle dreje til venstre.

Han lagde ikke mærke til den kvindelige motorcyklist, der kom kørende i modgående retning, og hun kørte derfor direkte ind i siden på bilen.

På grund af den fart uheldet fandt sted ved, blev kvinden fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter. Hendes tilstand er dog ikke kritisk, og hun slap fra sammenstødet med en brækket arm og et brækket ben.

Den 20-årige mandlige bilist kunne nøjes med en tur på sygehuset til observation.


Nyhedsoverblik