Morgensne gav slinger på vejene

Foto: TV ØST

Snefald betød igen problemer i trafikken tirsdag morgen. Men nu skulle varmen få overtaget.

Kong Vinter har endnu ikke helt sluppet sit tag i vores region.

Snevejr i løbet af natten har nemlig skabt store problemer for trafikken tirsdag morgen – især på Syd- og Midtsjælland.

Det oplyser Vejdirektoratets Trafikinformationsservice til TV2 ØST.

Flere ulykker

Selv trafikken på motorvejene blev generet af sneen, og der er rapporter om en række uheld langs vejene.

Flere steder lå der is under sneen, og det var en rigtig drilsk cocktail for trafikanterne.

Vinterproblemerne skulle dog være forbi for nu. Tirsdagsvejret byder nemlig på regn og op til 7 graders varme.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App