Mordoffer parteret med elektrisk bajonetsav

Foto: TV ØST

47-årige Peter Richter Andersen blev i august likvideret med tre skud i Faxe Ladeplads og hans lig parteret.

Mordet på den 47-årige Peter Richter Andersen i august i Faxe Ladeplads var yderst makabert.

Han blev likvideret med tre skud og hans lig parteret på et badeværelse med en elektrisk bajonetsav, skriver ekstrabladet.dk.

- Liget blev parteret i mindst 75 dele, oplyste anklager Sanne Pedersen på retssagens førstedag.

Peter Richter Andersens 42-årige lillebror er varetægtsfængslet for drabet.

Den 42-årige havde krudtslam i ansigtet og på hænderne, da han blev anholdt, og i hans hjem i Fxse fandt politiet 356 skarpe patroner og 6 afskudte patronhylstre.

Motivet til mordet er ikke lysende klart, men angiveligt var der et lille økonomisk mellemværende mellem brødrene, der i mindst en måned før drabet havde været uvenner.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App