Mor vil have søn tvangsfjernet

Foto: TV ØST

Normalt kæmper forældre for at få lov til at beholde deres børn. Men en mor fra Fuglebjerg har selv anmodet Næstved Kommune om at de fjerner hendes søn. Hun føler ikke, at kommunen hjælper hende.

En mor fra Fuglebjerg har selv bedt Næstved Kommune om at fjerne hendes søn fra hjemmet. Hun gør det, så sønnen kan få hjælp, skriver Ekstra Bladet.

Den 17-årige søn har nemlig så massive hash-misbrugsproblemer, at hun ikke længere selv kan magte opgaven. Sønnen, der har slået hende flere gange, står også overfor en fængselsstraf for hærværk.

- Jeg føler, jeg er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug, fordi jeg nu i snart to år har talt for døve øren i kommunen, siger Charlotte Kristoffersen til avisen.

Men ifølge kommunen er drengen ikke kriminel nok til at blive fjernet.

- Det er synd for moren og knægten, men vi har ikke juridisk grundlag for at tvangsfjerne drengen, siger chef i Ungenetværket Michael Hansen til Ekstra Bladet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App