Det vi har sammen

Mor til skuddræbt biltyv udgiver bog

Foto: TV ØST

Natten til den 1. december 2009 blev en mand dræbt af skud affyret af en politimand i Kalundborg. Nu udgiver moren til den dræbte en bog om sønnen.


Annie Mai Nielsen svor, at retfærdigheden også skulle komme til sønnen Michael, selv om han er død og ikke selv kan kæmpe sin sag. Han blev dræbt af fire pistolskud affyret af en politimand fra Kalundborg natten til den 1. december 2009. Nu skriver hun en bog om sønnen, og den ventes færdig i løbet af kort tid.



Det skriver dagbladet Nordvestnyt.



Skuddene blev affyret på tæt hold på en parkeringsplads i Kalundborg, og hendes liv var for altid forandret.



Nu fortæller hun hele historien om sønnen, der i år ville være fyldt 40 år, og som røg ud på et kriminelt skråplan, da hans far pludselig døde. Bogen har fået titlen »Mio - min Michael, og skrivearbejdet har været præget af sorg, glæde, tårer og en masse minder. Nu glæder hun sig til at præsentere bogen, og selvfølgelig skriver hun også om skuddramaet i Kalundborg, og ingen kan være i tvivl om, at hun er særdeles vred på den politimand, der skød hendes søn.



- Han kunne have sigtet efter bildækkene og ikke skudt direkte på min søn, lyder det fra hende. Hun fik kisten med sin døde søn udleveret den 17. december 2009, og han blev begravet den 19. december.



Datoerne er aktuelle for hende i dag - bare er årstallet nu 2013, for hun er med sin yngste søn i Østre Landsret på de nævnte dage. Han er tiltalt for at have hængt den pågældende politibetjent ud på Facebook.



Betjenten forlanger 100.000 kroner i erstatning, men ved retten i Næstved sidste år fastsatte dommeren straffen til en erstatning på 10.000 kroner og 10 dagbøder på hver 500 kroner. Både mor og søn følte, at dommen var dybt uretfærdig situationen taget i betragtning, så den blev anket.



- Han var desperat og ulykkelig over sin storebrors død og røg i et stort hul, men det er der åbenbart ingen forståelse for, siger hun.



Den pågældende betjent blev efter skuddramaet frikendt for dødsvold ved Retten. Mor til skuddræbt biltyv udgiver bog



 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App