Mor til dræbt ladt i stikken

Moderen til den dræbte Kenneth Helbæk Kristensen har endnu ikke fået hjælp til at bearbejde tabet af sin søn. Kenneth Helbæk Kristensen blev den 26. august skudt ned på åben gade i Dianalund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter at politiet havde overbragt hans mor, Sonja Kristensen den rystende besked sad hun alene tilbage sammen med sønnens veninde.

- Jeg fik ikke tilbudt nogen form for hjælp, siger den nedbrudte kvinde til 24 Sjællandske.

Heller ikke efterfølgende har nu fået tilbudt hjælp. Først flere henvendelser til lægen får hun tilbudt krisehjælp.

- Jeg har fra begyndelsen sagt, at jeg har brug for hjælp til at komme over det. Min søn er blevet myrdet, det er umenneskelig at sidde med det her alene, sig Sonja Kristensen.

Psykolog Susan Schlüter fra organisationen Hjælp Voldsofre siger, at det naturligvis er vigtigt at familien bakker op i sådan en situationen; men der er også behov for professionel hjælp.

- Hun bliver fastholdt i det traume hun har. Det hun har brug for er en uvildig person, der kan hjælpe hende over på den anden side, siger psykologen.

Først den 6. oktober har Sonja Kristensen fået tid hos en psykolog.

- Det er katastrofalt. Det burde helt automatisk blive tilbudt med det samme, siger Susan Schlüter.


Nyhedsoverblik