Det vi har sammen

Mor og søn forbrændt ved grillulykke

Foto: TV ØST

I Karise kom mor og søn galt af sted, da en grill skulle startes. Moren har tredjegrads forbrændinger.

     Under optænding af en grill i Karise er en mor og hendes søn søndag formiddag kommet til skade.

      Den 37-årige kvinde er fløjet med akuthelikopter til Rigshospitalet for at blive behandlet, oplyser P4 Sjælland.

      - Hun har pådraget sig tredjegrads forbrændinger, oplyser vagtchef Tom Stysiek til Ritzau.

      - Men umiddelbart skulle hun ikke være i livsfare, tilføjer han.

      Hendes søn på seks år blev også forbrændt, men slet ikke i samme omfang som sin mor.

      Også sønnen blev taget med i helikopteren for at blive behandlet i København.

      Politiet fik meldingen om ulykken søndag formiddag klokken 10.50.

      Det var andre personer på bopælen i en østsjællandske by, som slog alarm.

      /ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App