Det vi har sammen

Mor: "Min datters død bliver gjort til underholdning"

Foto: TV ØST

- Jeg er gal, ked af det og frustreret over, at min datters død bliver gjort til underholdning, men de har ikke lyttet til mig. Jeg er så ked af at blive rendt over på den måde, som jeg er blevet det af TV2.

En sommerdag for snart syv år siden mistede hun sin datter, 12-årige Mia Teglgaard Sprotte. Pigen blev kvalt og udsat for et seksuelt overgreb af en 22-årig mand fra Benløse, og opklaringen af mordet bliver på torsdag skildret i en dramatiseret dokumentarudsendelse på TV2. Her indgår en rekonstruktion af gerningsstedsundersøgelserne, optaget på drabsstedet nær Benløse Skole ved Ringsted.

- Min søn gik på skolen på det tidspunkt. Til alt held så han ikke optagelserne, fortæller Marianne Sprotte til Dagbladet.

Udsendelsen er en del af serien »De 7 drab«, der er produceret af Selskabet.tv, som har kontaktet Marianne Sprotte flere gange i 2008.

- Jeg bad dem om at lade være med at lave det og sagde, at de skulle vide, hvor ondt det gør. Men det er jo cool cash, konstaterer hun.

Lisa Klit, der har produceret udsendelsen, er ked af Marianne Sprottes reaktion. Hun forklarer, at selskabets journalist netop har kontaktet hende for at høre, hvilke hensyn tv-holdet kunne tage.»De 7 drab« er blevet til i samarbejde med Rigspolitiet, men pressechef Niels-Otto Fisker fralægger sig ansvaret for, at Mia-sagen er en af dem.

- Det er tv-holdet, der har valgt, hvilke sager det ville bruge. Og det er tv-holdet, der til syvende og sidst må undersøge det med de pårørende, siger han til Dagbladet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App