Mor dræbt og datter kvæstet

Efter en påkørsel i går er en 43-årig mor død og hendes treårige datter er yderste livsfare. Bilisten som ramte dem, er nu indlagt på sygehuset i chok.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 43-årige mor og hendes treårige datter blev ramt af en bil, da de i går kom cyklende på Merløsevej i Nyrup ved Stenlille i Vestsjælland.

Her til morgen oplyser politiet i Slagelse moderen er død og hendes datter svæver i yderste livsfare.

Datteren blev indlagt på Holbæk Sygehus og moderen på Rigshospitalet.

Bilisten som ramte dem er dybt chokeret og blevet indlagt på Slagelse Sygehus, fortæller politiet til TV2 Øst.

Politiet har afhørt ham, men er ikke kommet nærmere en forklaring på, hvad der skete, da han ramte cyklen bagfra med de to personer.

En ting er dog sikkert: bilisten var IKKE påvirket af alkohol eller andet, fortæller politiet.

Der har været gisnet om det kunne være solen, der har blændet bilisten, så han har overset cyklen. Eller også har cyklen lavet et sving ud på vejen, og er dermed blevet ramt. Men det er foreløbig kun gisninger.

 

 


Nyhedsoverblik