Mona Lise Nielsen er fundet død

Den eftersøgte kvinde Mona Lise Nielsen er fundet død ved Sakskøbing. Ifølge politiet er der ikke noget mistænkeligt at se omkring hendes død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eftersøgningen af den forsvundne Mona Lise Nielsen er slut. Kvinden blev mandag eftermiddag fundet død i en grøft i Sakskøbing.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 61-årige Mona Lise Nielsen forsvandt fra Bo- og Støttecenter Saxenhøj i Sakskøbing den 24. oktober, og har siden været efterlyst.

Set fra tog

Det var en togpassager, der fra et langsomtkørende tog så noget mistænkeligt i grøften, omkring 200 meter fra jernbaneoverskæringen ved Kroggårdsvej i Sakskøbing.

Familiemedlemmer og bekendte har af flere gange været ude at lede efter Mona Lise Nielsen i området omkring Saxenhøj - blandt andet støttet af sporhunde, men desværre uden held.

Der skal afholdes ligsyn i sagen torsdag, men politiet vurderer på forhånd ikke, at der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.

 


Nyhedsoverblik