Mols-Linien er optimistisk trods minus

Mols-Linien overførte langt færre personbiler og lastbiler i 2009 end året før, men underskuddet blev minimalt, og i 2010 ventes flere overførsler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rederiet Mols-Linien fik et lille underskud på 1,8 millioner kroner i 2009 mod et forventet overskud på 30-50 millioner kroner, fremgår det af regnskabet. Samtidig mener rederiet - trods et fald i antal overførte lastbiler og personbiler på henholdsvis 20 procent og 8 procent - at selskabet er økonomisk velfunderet til at fortsætte visionen om "Den flydende Kattegatbro".

Den skal med udbygning af vejene primært på Sjælland forbedre færgeforbindelsen mellem Vest- og Østdanmark. Den økonomiske afmatning sendte omsætningen i Mols-Linien ned fra 788 millioner kroner i 2008 til 674 millioner kroner i 2009. Årets resultat, der er 55 millioner kroner bedre end i 2008, er skabt gennem lavere oliepriser og ændringer i organisationen og arbejdsruterne.

I 2009 overførte Mols-Linien 770.861 personbiler og 251.508 mellem Århus/Ebeltoft og Odden/Kalundborg. Rederiet har forventninger om at øge dette tal i år til henholdsvis 855.000 personbiler og 290.000 lastbiler. På den baggrund ventes et plus i regnskabet i år på 20-40
millioner kroner.


Nyhedsoverblik