Mols-Linien ændrer sejlplan

Hurtigfærgen mellem Odden og Aarhus ændrer nu sejlplan torsdag på grund af den varslede storm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mols-Linien ændrer sejlplan torsdag den 5. november på grund af stormvarsel for Kattegat.

Rederiet vil gerne sikre passagererne en behagelig rejse over Kattegat og aflyser derfor hurtigfærge-afgangene i det tidsrum, hvor blæsten vil være kraftigst over farvandet mellem Sjælland og Jylland.

De aflyste afgange er foreløbig:
Fra Aarhus til Odden: Klokken 6.00 og 15.00
Fra Odden til Aarhus: Klokken 7.30 og 16.45

Dertil omlægges afgangen fra Odden kl. 9.30 mod Ebeltoft i stedet til Aarhus, og returafgangen til Odden flyttes derfor også til Aarhus, hvor den afgår som normalt klokken 12.30, blot fra Aarhus.

De øvrige afgange forventes sejlet som planlagt.

Hold dig opdateret

Såfremt vejrsituationen ændrer sig, og stormen viser sig mildere eller værre, kan der ske yderligere ændringer i sejlplanen, så det er en god idé at downloade Mols-Liniens app, hvor trafiksituationen hele tiden er opdateret.

Det samme gælder Mols-Liniens hjemmeside www.mols-linien.dk, hvor man løbende kan se seneste nyt om afgangene.


Nyhedsoverblik