Det vi har sammen

Mørkeblå bil efterlyses efter tyveri

Foto: TV ØST

En 84-årig kvinde blev fredag formiddag udsat for et tricktyveri i Fuglebjerg. Politiet efterlyser nu den bil, som gerningsmændene stak af i

Tricktyveriet skete på Slagelsevej i Fuglebjerg omkring halv 10 i formiddags.

Kvinden kom gående og blev så passet op af 2 mørklødede kvinder, formentlig romaer. De forsøger at sætte et armbånd på kvindens arm, og det lykkes dem at distrahere hende så meget, at de kunne stikke af med hendes armbåndsur.

De forsvandt derefter ind i en bil med en kraftig mand bag rattet og kørte bort fra stedet.

Bil efterlysees

Politet efterlyser nu en ældre, mørkeblå bil med et "W" på nummerpladen. Et vidne har formentlig set samme bil køre i høj fart mod Slagelse efterfølgende.

- De her tricktyverier ser vi jo ind imellem. Gerningsmændene går som regel efter ældre borgere, som man så forvirrer og franarrer nogle værdier, fortæller vagtchef, Anders Mikkelsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Har du set bilen, vil politiet gerne kontaktes på tlf. 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App