Det vi har sammen

Møns Klint Resort vinder pris

Foto: TV ØST

Camping i Danmark er ikke så populært som det har været. Det viser tal fra Østdansk Turisme. Men det har man gjort noget ved på Møn.

Camping i Danmark er ikke så populært som det har været. Det viser tal fra Østdansk Turisme. Men det har man gjort noget ved på Møn.

Daglig leder af Camping Møns Klint og Møns Klint Resort, Ole Eskling, modtog i går en innovationspris på 50.000 kroner. Det er Østdansk Turisme, der belønner den nytænkende leders arbejder.

- Vi er rigtig stolte og glade over at vinde den her pris, siger Ole Eskling.

Specieldesignet app

Prisen er landet på Møn, fordi de har udviklet en helt ny app.

Appen er designet til lystfiskere og andre naturentusiaster, og den hjælper med gode råd til, hvordan man får det optimale ud af omgivelserne. Det er den nytænkning af naturoplevelser, der har gjort Møns Klint Resort til vindere af innovationsprisen.

- Dem der overlever, er dem, der er lidt på forkant, dem der er med til at skabe noget nyt. Dem der sidder og venter på at tingene sker, de forsvinder hurtigere, end de selv ved det, siger Ole Eskling.

Konstant nye initiativer

Appen og naturoplevelserne er ikke de eneste initiativer Ole Eskling har taget. Han har blandt andet stablet cirkus på benene, på Camping Møns Klint.

Han har nemlig helt private følelser investeret i området.

- Når man har været så privilegeret at vokse op på kanten af Klinten, så er det jo sådan et sted, man elsker at være. Og kigge ud over det her drama, som udspiller sig lige hernede i vandet. Det er så specielt for vores region, at vi har sådan et sted, siger Ole Eskling.

Nye gemakker

Men da det er for koldt til telt, har campingpladsen udvidet. De har istandsat et gammelt stenhus, der i det moderne åndedrag, har fået navnet 'The Lodge'. Vinterens gæster er særligt lystfiskere og hesteejere.

- I galme dage var det jo sådan at en campingplads holdt fri om vinteren. Men det er næsten lige modsat for os. Vi har i hvert fald lige så travlt om vinteren, så vi kan skabe noget nyt til næste sæson, siger Ole Eskling.

01:48 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App