Møns Bank presses af oprørsstrid

Selvom ledelsen i Møns Bank i går vandt kampen 6-1, så står de alligevel overfor store udfordringer i de kommende år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det går ikke, at man ikke tjener penge – slet ikke når man er en lille, lokalt forankret bank som Møns Bank.

Det siger finanseksperten Ole Krohn fra TV2 Finans til TV2 ØST.

Han kalder bankledelsens sejr torsdag aften for knusende, og tror ikke på at oprørerne kan komme tilbage i banken.

Gjorde ikke deres hjemmearbejde

- Med en støtte på over 70 procent af aktionærerne til den nuværende ledelse er det noget, som det bliver svært at ændre. Det svarer til, at oprørerne har tabt en fodboldkamp 6-1. Så de kæmper en håbløs kamp, siger han.

Ole Krohn mener ikke, at oprørerne blandt aktionærerne har gjort deres hjemmearbejde godt nok.

 - De påpegede en række problemer i banken, som kan være meget relevante at diskutere. Men de opstillede ikke noget alternativ, og dermed manglede de troværdighed, siger han, og prger samtidig på, at troværdigheden blev belastet af, at det lykkedes bankens ledelse at stemple oprørerne som københavnere.

Bank sættes under pres

Oprøret er dog med til at sætte bankens ledelse under pres.

- Møns Bank er et lille pengeinstitut, som er nødt til at køre sin forretning meget sikkert. Og det sætter de kritiske aktionærerer jo fokus på, når de peger på bankens manglende indtjening. Det er klart, at hvis Møns Bank skulle fusioneres med nogle af de andre banker i området, så vil de blive lillebror – og simpelthen blive opslugt, siger han til TV2 ØST.

 

 


Nyhedsoverblik