Møns Bank holder oprørere ude af fuldmagt

Oprørskandidaterne i Møns Bank bliver holdt væk fra officiel fuldmagts-seddel før ekstraordinær generalforsamling i banken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal Møns Bank tjene penge til aktionærerne som alle andre aktieselskaber – eller er den sat i verden for at tjene lokalområdet?

Det spørgsmål er centralt i en stor konflikt i Møns Bank, hvor en gruppe aktionærer er gået til kamp for at ændre virksomhedens profil, så den både bliver bedre til at tjene penge, men også fortæller mere åbent om sin støtte til lokalområdet.

Men striden mellem dem, der i dag har magten i banken, og oprørene bliver stadig mere skinger.

Holdes ude fra stemmeseddel

Nu er samtlige oprørskandidater blevet holdt udenfor en stemmeseddel på nettet til aktionærer, der ikke kan deltage i den ekstraordinære generalforsamling i banken. Stemmesedlen giver mulighed for at stemme til bankens repræsentantskab.

Det skriver Finanswatch.

Det samme var tilfældet med en lignende liste, der er sendt til aktionærerne på papir – men her havde oprørerne misset en deadline for udsendelsen.


Nyhedsoverblik