Mønbroen ramt af uvejret

Et nedstyrtet lyssignal skaber trafikforsinkelser på Mønbroen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trafikken over Mønbroen oplever i øjeblikket store problemer i forbindelse med den hårde blæst. Rejsende over broen skal regne med, at det kan tage op til en halv time at komme over broen.

Det skyldes, at det lyssignal, som regulerer trafikken på broen, er brudt sammen. Kablerne til signalanlægget er faldet ned og har ramt nogle andre ledninger, hvilket har medført at hele anlægget er styrtet sammen.

Det oplyser Annemette Nyhus fra Vejdirektoratet til Sjællandske.

Trafikken normal igen på tirsdag

Vejdirektoratet oplyser, at trafikken forventes at være normal igen tirsdag aften, da det nye signalanlæg skal transporteres fra Tyskland. I mellemtiden vil trafikken på broen blive reguleret med et tidsindstillet lyssignal, som kun lukker to-tre biler over ad gangen.

 


Nyhedsoverblik