Mødre: Fødende kvinder er ikke pivede

Regionernes formand Bent Hansen siger, at kvinder skal holde op med at kræve kejsersnit hvis der ikke er brug for det. Men det er de fødende ikke enige i.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Står det til Regionernes formand Bent Hansen, skal kvinder ikke længere selv kunne bestemme frit om de vil have kejsersnit. Han siger i dag til Politiken, at "danske kvinder skal holde op med at kræve kejsersnit, bare fordi det er mere bekvemt end selv at presse barnet til verden."

Men så let er det ikke, mener de fødende på Holbæk Sygehus.

- Ingen livmoder ingen mening. Det er jo ikke pivet, det er et spørgsmål om at de er bange, siger Tilde Klindt Jensen, som er mor til to og har den tredje på vej meget snart.

Antallet af kejsersnit som ikke har nogen lægefaglig begrundelse er større end nogensinde. I Region Sjælland betød det sidste år, at mere end hver tiende kejsersnit i årets første 9 mdr udelukkende var ønsket af moderen.

Er kvinderne lidt pivede?

- Nej selvfølgelig er de ikke det, det er jo ikke ligesom at skære sig i fingeren. Det gør helt afsindigt ondt, siger Tilde Klindt Andreasen.


Nyhedsoverblik