Modstand mod ny lov om vindmøller

Et nyt lovforslag vil gøre det dyrt at være vindmølleejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et forslag til ny lov om vedvarende energi vil skabe usikkerhed og gøre det unødvendigt dyrt at opsætte vindmøller i Danmark. Det mener vindmølle- og energibranchen samt Dansk Industri (DI), der alle, ifølge Børsen Klima onsdag, sender en skarp kritik af et lovforslag, der skal udmønte den energiaftale, som Folketinget minus Enhedslisten blev enige om i februar.

Hensigten med energiaftalen er ellers at øge andelen af vedvarende energi fra knap 16 pct. i dag til 20 pct. i 2011, og vindmøllestrøm skal være en bærende søjle i udbygningen af vedvarende energi (VE). Men forslaget til en VE-lov lægger gift ud for opsætningen af nye vindmøller og gør det unødigt dyrt, lyder kritikken.

For den nye VE-lov giver naboer til vindmøller mulighed for at kræve en vurdering af, om vindmøllen giver tab i ejendomsværdier hos naboerne i op til tre måneder efter, at vindmøllen er opstillet.»Ordningen vil føre til større økonomiske og administrative omkostninger for vindmølleejerne og gøre det dyrere at sætte en mølle op. Det kan føre til større investorusikkerhed og dermed gøre det sværere for Danmark at nå målsætningerne på energi- og klimaområdet,« siger konsulent Camilla Damsø Pedersen fra DI til Børsen Klima.

Derudover mener DI, at det grundlæggende er helt forkert, at der skal være særlige regler for naboer til vindmøller, når der ikke er særregler for naboer til gylletanke eller rensningsanlæg, skriver Børsen Klima onsdag.


Nyhedsoverblik