Mobiltelefons batteri eksploderede

Under et kaffeslabberas i Havnsø ved Kalundborg eksploderede en ældre kvindes mobiltelefon-batteri.

Den 80-årige Frida Hansen fik sig noget af en overraskelse, da hendes kaffe-hygge med et vennepar tog en dramatisk dejning.

Ifølge bladet Computerworld eksploderede batteriet til Frida Hansens gamle mobiltelefon af mærket Motorola T720.

Derefter fløj det tre meter gennem køkkenet, ramte en væg og faldt til sidst ned på linoleumsgulvet, hvor det brændte et hul.

- Hver gang jeg tænker på det, så kommer jeg til at tude. En af de andre måtte hjem at tage hovedpinepiller og lægge sig efter den oplevelse, siger Frida Hansen til Computerworld.

Årsagen til uheldet er endnu uvis.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App