Det vi har sammen

Noah fik ingen behandling i Ukraine

Foto: TV ØST

Den tre-årige dreng med Duchenne Muskeldystofi har været i Ukraine med forældrene, for at se nærmere på behandling med stamceller. Men uden at modtage behandling.

Tre-årige Noah, som vi tidligere har fortalt om her på TV2 ØST har nu været i Ukraine. Men han er kommet hjem uden at modtage behandling, skriver Sjællandske. Forældrene er blevet i tvivl om det er den rigtige løsning.

- Vi valgte at følge rådet fra vores psykolog om at stikke en finger i jorden og mærke efter, inden vi traf beslutningen, siger Anja Lassen, som er Noahs mor, til avisen.

Familien følte sig ikke usikre ved lægerne i Ukraine, men de var ikke klar til at træffe det endelige valg om behandlingen, som er blevet frarådet af flere eksperter i Danmark, og som ville betyde, at Noah ikke ville kunne få efterbehandlinger herhjemme.

- Selv om de har gode resultater med duchenne, så er der jo en risiko for, at Noah ikke er modtagelig for behandlingen. Vi skal have sluttet fred med, at når eller hvis vi vælger stamcellebehandlingen, er det den rigtige beslutning for os, siger hun til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?