Mister 75.000 kroner på skibsforlis og flykrak

Et bosted for psykisk syge i Holbæk mister omkring 75.000 kroner på det, der skulle have været deres livs drømmerejse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De 14 beboere og ansatte havde booket pladser på Costa Concordia, der sank i Middelhavet den 13. januar.

Derefter fik de pladser på et andet skib og skulle flyve dertil med Spanair, der så gik konkurs fredag.

Med nye flybilletter lyder den samlede ekstraregning på omkring 75.000 kroner, som bliver dækket dels af personalet og dels af ejeren af institutionen.

Alle 14 regner med at tage afsted tirsdag, hvis alt andet går vel.


Nyhedsoverblik