Mistænkt pyroman skal mentalundersøges

Den 26-årige kvinde, der bliver efterforsket for at have antændt hele 15 brande i Næstved, skal nu mentalundersøges.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinden er under efterforskning for at have startet hele 15 brande, men er kun foreløbigt sigtet for at antænde fem af dem. Det skriver BT.

Mentalundersøgelse god idé

At kvinden nu skal igennem en mentalundersøgelse er fornuftigt. Det mener Henrik Day Poulsen, der er speciallæge i psykiatri. Han mener, det er atypisk, at den mistænkte er en kvinde.

- Det er meget usædvanligt. Det er rigtig sjældent, at en kvinde begår den her form for kriminalitet. Og det er jo sådan, at hvis det er en kvinde, der begår så alvorlig en forbrydelse, så får det med det samme en psykiater til at tænke på, om personen er psykisk syg. Jeg tror, det er meget fornuftigt, at man nu laver en mentalundersøgelse, siger Henrik Day Poulsen.


Nyhedsoverblik