Mistænkt for fem røverier

Foto: TV ØST

Politiet mistænker en mand for at stå bag fem røverier på kort tid. Nu beder de offentligheden om hjælp til at finde ham.

Det er den samme fremgangsmåde, der er brugt hver gang, bankerne er blevet røvet. Det har fået politiet til at mistænke den samme mand for at stå bag de fem røverier, der har ramt regionen.

  1. torsdag den 24.04.08 kl. 15.26 mod Postkontoret, Havnearkaderne 23, 4220 Korsør - kontanter - strømpistol og kniv
  2. mandag den 28.04.08 kl. 13.45 mod Nordea, Nytorv 10, 4230 Skælskør  - kontanter - strømpistol og kniv
  3. tirsdag den 06.05.08 kl. 13.00 mod Skælskør Bank, Holberg Arkaden 15, 4180 Sorø - ingen udbytte - sort pistol
  4. tirsdag den 06.05.08 kl. 13.45 mod DIBA, Nørregade 25, 4100 Ringsted - kontanter - sort pistol
  5. torsdag den 08.05.08 kl. 17.05 mod Danske Bank, Halskovvej 27, 4220 Korsør - kontanter - sort pistol

Politiet har ud fra overvågningsbilleder og beskrivelse af røveren vurderet, at der er tale om den samme mand, som har kastet sig over regionens banker.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set røveren. Han beskrives som mand, dansk, 20-25 år, ca. 180 cm høj, slank, mørkeblond kort hår og iført mørk jockingtrøje med hætte. Han bar henholdsvis hvide og mørke jockingbukser på, kondisko og var maskeret med mørke solbriller, lyst tørklæde foran underansigtet. Ved de to første røverier bar han desuden kasket.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App