Missionen

Tidligere udsendelser:

Vi frygter hjemmerøverier og bevæbner os

Missionen har set frygten for hjemmerøverier i øjnene og kan torsdag aften fortælle, hvordan vi er begyndt at bevæbne os og er parat til at begå alvorlig selvtægt, hvis hjemmerøvere trænger ind på vores private ejendom.

Du kan også se og høre historien om Leif Jensen fra Haslev, der nu har besluttet at betale kriminelle for at få straffet de røvere, der trængte sig ind til ham og røvede 15.000 kroner.

-      Man kan betale sig fra alt, fortæller Leif Jensen til Missionen, der allerede har allerede betalt sig til oplysninger om, hvem de tre mænd der røvede ham 1. januar er.

I en web-undersøgelse som TV2 ØST har lavet fortæller 93 procent af de adspurgte, at antallet af hjemmerøverier har gjort dem bekymrede. Og mange fortæller, at de har truffet forskellige foranstaltninger for at komme frygten til livs.

Flere har købt alarm anlæg, men andre har anskaffet sig forskellige slagvåben og enkelte fortæller, at de har skydevåben parat, hvis der dukker hjemmerøvere op.

En ekspert er bekymret over udviklingen og kalder det ”bindegalt”, hvis vi får et samfund, hvor vi er parate til at skyde folk der begår indbrud.

Se Missionen torsdag aften klokken 20 på Kanal ØST.

Gense nyhedsindslaget om hjemmerøveriet mod Leif Jensen og hans hustru, Birthe:

[video:video_mangler:100102_hjemmeroeveri.flv]

TV2 Øst 2. januar 2010

Hvordan kommer vi hjemmerøverierne til livs? Skriv din mening her

Dødslisten i Brandstrup
Byen betegnes bedst som en mellemting mellem en vej og en klat huse. Helt anonym og nærmest ikke eksisterende. Måske har du kun hørt om den fordi en mand for få år siden gik på jagt efter de mænd, der stod på hans 10 personer lange dødsliste.

To mænd blev skudt den morgen i april i 2006. Een blev dræbt. Een overlevede, stærkt invalideret. En tredje af mændene på dødslisten kan takke sin datter for ikke at skulle stå ansigt til ansigt med døden. Missionen i Brandstrup tager dig med på den planlagte dødsrute og forsøger at give dig forklaringen på, hvad der skete den april morgen.

Missionen prøver også at forklare, hvorfor drabsmanden ikke blev straffet med fængsel for drabet og skyderierne. I Missionen fortæller eksperter, at dommen over drabsmanden er enestående i dansk retshistorie. Andre kritiserer, at drabsmanden ikke for længst er på fri fod, men må henslæbe sine dage på en institution for psykisk syge.

-    Han burde løslades, lytter kritikken.

Du skal også møde ofrene og de efterladte. Og vi tager dig med helt ind i stuerne hos beboerne i Brandstrup, der frygter at drabsmanden en dag vender tilbage for at sætte otte hak mere i sin dødsliste.

[video:video_mangler:100114_brandstrup2.flv]

Se mere om sagen:

30.10 2009 Drabsmand skal blive på hospital

24.10 2009 Efterladte kan få morder som nabo

April 2006: Indbyggerne i Brandstrup blev ramt af en tragedie, da en 35 årig eks-soldat, som var udsendt til Kosovo i 90erne gik amok med en pistol. Den psykisk syge gerningsmand havde lavet en dødsliste over dem, som han mente at hans kone var utro med. Han gik fra hus til hus og skød to personer. Den ene blev dræbt.

[video:video_mangler:090311_soldat2.flv]

 

 

Unge risikerer tvangsfodring

Helt unge piger med anoreksi risikerer at blive tvangsfodret, hvis de ikke vil spise eller bliver spændt fast til sengen, hvis de forsøger at brænde kalorier af ved at ligge og motionere i sygesengen. Eksperter kritiserer behandlingen og kalder metoderne med tvangsfodring og fastspænding forældede behandlingsformer.

Det viser det journalistiske magasinprogram, Missionen, som har undersøgt den behandling patienter med anoreksi får i Region Sjælland. Programmet og afsløringen af, at der blandt andet bruges tvangsfodring i behandlingen af spiseforstyrrede, vækker forargelse helt ind på Christiansborg.

- Jeg synes, det er helt uacceptabelt og jeg mener, det er at lege med liv og død, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti til TV2 ØST.

I Region Sjælland behandles patienterne på almindelige sygehuse. Der findes ikke nogen specialafdeling for spiseforstyrrede patienter i Region Sjælland og på mange specialafdelinger udenfor regionen er der desuden lange
ventelister.

Børneafdelingen i Holbæk er ét af de steder, hvor anorektiske børn og unge under 18 år er indlagt:

- Det er da aldrig rart, når man med magt skal fastholde et barn og lægge en sonde. Og tanken strejfer os da af og til, om det er det rigtige, vi gør, siger overlæge Annie Ellerman, som har ansvaret for børneafdelingen.

Annie Ellerman er diabeteslæge og ikke uddannet til at forstå anoreksien.

- Vi er en nødløsning. Den dag der er plads til de her børn andre steder, så burde de slet ikke være på en børneafdeling, siger hun.

Syv gange har tvangsernæring ifølge Sundhedsstyrelsen været brugt på anoreksipatienter i Region Sjælland i 2007. Derudover kommer de tilfælde, hvor tvangen er blevet brugt på børn under 18 med forældrenes tilladelse. Det skal ikke registreres.

Andre anoreksipatienter er blevet tvangsfikseret, altså spændt fast til sengen med bælte. Det sker typisk, fordi de forsøger at brænde kalorier af fra sengen ved f.eks. at ligge og ryste eller på anden vis motionere. TV2 ØST har kendskab til ni sager i år, hvor den behandlingsmetode er brugt mod anorektikere på regionens sygehuse.

Det er forældede metoder fra 70'erne, som ikke burde benyttes længere, mener gpsykolog Britta Tønnis. Hun efterbehandler anorektikere, efter at de er blevet udskrevet fra behandlingsstederne.

- Mig bekendt er den her tvangskultur ved at være udryddet på de specialiserede behandlingssteder og det er dybt problematisk, hvis den stadig finder sted på de almindelige sygehuse. Det vidner om manglende uddannelse, siger Britta Tønnis.

Ifølge forskning kan brugen af tvang på anoreksipatienter give alvorlige traumer og resultere i posttraumatisk stress.

- I forvejen er patienten meget splittet mellem anoreksien og lysten til at blive rask. Ved at tvinge patienten skaber man en endnu større kløft mellem patienterne og behandlingssystemet og på sigt kan man forlænge sygdomsforløbet, siger Britta Tønnis.

Dansk Folkeparti vil have undersøgt årsagen til at tvang stadig bliver brugt i Region Sjælland:

- Jeg vil gå til ministeren og finde ud af, om det er for få pladser det handler om eller om det er for lidt uddannelse. For det er en fejl at tvangsfodre og tvangsfiksere anoreksipatienter, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti.

Hvis ikke regeringen vil gøre noget, lover sundhedsordføreren at stille et forslag og forsøge at danne et flertal udenom Regeringen.

[video:video_mangler:091215_anoreksibehandling.flv]

 

Se tidligere udsendelser fra Missionen her

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App