Det vi har sammen

Ministre skal forklare dårligt skolemiljø

Foto: TV ØST

Det kan være farligt at gå i skole. Arbejdstilsynet har påtalt kritisabelt arbejdsmiljø på en række folkeskoler. De færreste steder bliver påtalerne dog respekteret og det skal de ansvarlige ministre nu redegøre for.

Dårlig udluftning i fysiklokalerne, farlige væsker og kræftfremkaldende dampe. Bl.a. den slags har givet 82 skoler i hele landet sure røde smileys med henvisning til alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Det viste en gennemgang foretaget af 3F. Samme undersøgelse konkluderer at de færreste skoler reagerer på påbuddene.

Fire af skolerne med røde smileys ligger i Region Sjælland, Hammer Sogneskole i Næstved, Møllebakkeskolen og Nordbyskolen i Nykøbing Falster samt Tjørnegårdsskolen i Roskilde.

På Hammerskole var der bl.a. problemer med kræftfremkaldende stoffer, dårlig udluftning, fugt og skimmelsvamp og manglende brugsanvisninger til maskiner og kemi. Alt sammen noget de nu retter op på, men sådan er det langt fra alle skoler der handler.

Faktisk viser gennemgangen fra 3F, at kun 7 ud af de 82 skoler har fulgt påbuddene fra Arbejdstilsynet. Hverken Tjørnegårdsskolen eller Møllebakkeskolen har foretaget sig noget på baggrund af Arbejdstilsynets påbud. Og Norbyskolen har stadig en sur rød smiley her et år og fire måneder efter de fik en lang række kritisable anmærkninger.

- Det er meget alvorligt, at der ikke er orden i sagerne i de skoler, hvor vi sender vores børn hen. Det er direkte farligt at være der og det viser jo, at vi ikke giver børnene de samme rettigheder som voksne, siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Hun i dag kaldt både beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og undervisningsminister Bertel Haarder i samråd om problemerne.

- De må sørge for at kommunerne har de tilstrækkelige midler og økonomi til at rette op på problemerne. Og så må de redegøre for, hvor grelt det skal være, før de vil gribe ind, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App