Det vi har sammen

Ministerium kender besparelser ulovlige

Kommunalbestyrelsen på Stevns risikerer at løbe ind i juridiske problemer, hvis den som ventet på onsdag vedtager en række besparelser på indeværende års budget.

Et notat fra Velfærdsministeriet, som kommunen har modtaget i denne uge, slår fast, at det strider mod lov om dagtilbud at ændre på såvel forældretaksten som på kommunens tilskud til institutionerne, skriver DAGBLADET Køge.

Besparelser på daginstitutionerne er netop en del af det økonomiske indgreb, som et flertal i Kommunalbestyrelsen ventes at godkende. Herudover kan der ventes besparelser i plejesektoren samt i mindre omfang på skolerne i Stevns Kommune.

Borgmester Poul Arne Nielsen (V) finder ministeriets fortolkning inkonsekvent:

 - Det kan ikke være rigtig gennemtænkt. Hvordan kan Finansministeriet pålægge kommunerne at overholde et stramt budget og true med en krone-til-krone strafporto, hvis vi ikke gør det, og så samtidig fratage os muligheden for at regulere budgettet for at overholde netop dette krav, spørger han.

Stevns Kommune har derfor bedt om juridisk assistance i Kommunernes Landsforening (KL), og her giver man borgmesteren ret. Samtidig har KL kontaktet Finansministeriet, der på den ene side medgiver, at det er uhensigtsmæssigt, at kommunernes handlemuligheder begrænses, men på den anden støtter den juridiske fortolkning, som Velfærdsministeriet har anlagt.

Skal der ændres på det, kræver det en lovændring - eller en anden fortolkning i Velfærdsministeriet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App