Minister vil diskutere med Femern-modstandere

Foto: TV ØST

Transportministeren er klar til at deltage i diskussionsmøder syd for grænsen, for at overtale de tyske modstandere mod Femern-forbindelsen.

Mens der er stor opbakning til en tunnel-løsning i Danmark ventes der stadig modstand syd for grænsen mod projektet, selvom modstanderne af miljømæssige årsager er tilfredse med en tunnel.

Derfor vil transportminister Hans Christian Schmidt (Venstre) nu stille op til diskussion i Tyskland. Det skriver dagbladet      "Der Nordschleswiger" i Aabenraa.

Da man i Tyskland i den seneste tid endda har haft  voldsom modstand mod store infrastrukturprojekter - især mod bygning af en ny underjordisk banegård i Stuttgart - frygter mange syd for grænsen at der kan opstå en lignende modstand mod Femarn-forbindelsen.  Ansvaret for tilspidsningen i Stuttgart skyldes en manglende åbenhed omkring projektet fra de tyske myndigheder. Det er netop på denne baggrund at tyske politikere vil lære af de gode danske erfaringer med hensyn til fuldtud at inddrage befolkningen i beslutningsprocessen.

Et offentligt møde, som transportministeren sidst har haft i Rødby, ønskes nu også syd for grænsen i Ostholstein, hvor       befolkningen ikke mindst på øen Femarn stadig synes at man hidtil  ikke har fået de nødvendige informationer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App