Minister skal svare på kritik

Transportministeren skal nu svare på kritikken af DSBs nye køreplaner. Sådan lyder det fra Lennart Damsbo-Andersen, der er formand for folketingets Transportudvalg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udmeldingen kommer efter, at TV ØST har fortalt om pendlere fra vores region, der er stærkt utilfredse med den nye køreplan.

To af dem er Birthe Marklund og Peter Becklund Nielsen, der, udover at være revisorer, også er pendlere.

Hver dag pendler de til og fra Nørre Alslev på Falster til deres revisionsfirma i indre København. Et pendlerliv, som de tidligere var glade for, men det er de ikke mere.

-  Det er virkelig træls, og jeg vil også sige, at det ikke understøtter, at hvis man ikke skaffer arbejdspladser til folk på Lolland og Falster, så skal man i hvert fald sørge for at kunne hjælpe dem til at kunne passe deres arbejde udenfor Lolland og Falster, siger Peter Becklund Nielsen fra Nørre Alslev.

DSB nye køreplaner, der trådte i kraft den 13 december, har ændret Peter Bechlund Nielsen og hans partner i firmaet, Birthe Markman, mødetider og arbejdsliv.

Den hurtige morgenforbindelse fra Nordfalster med IC3-togene er nemlig røget, og det skaber, ifølge Peter Bechlund Nielsen, problemer:

- Det er et problem, at der ikke længere er plads, der er ikke internet, og man kan derfor ikke arbejde togene. Derudover bliver transporttiden længere, da der udelukkende er bumletog tilbage.

 Birthe Markman og Peter Bechlund Nielsen har derfor taget skridtet videre. De har skrevet til Transportudvalget, der nu vil sende deres forespørgsel videre til transportministeren til udtalelse.

- DSB siger, at de har gjort det meget bedre, men det viser sig for de fleste, at det er blevet rigtig meget dårligere. Det bliver vi simpelthen nødt til at have kigget på, siger Lennart Damsbo-Andersen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og formand for Transportudvalget.

Ifølge informationschef Tony Bispeskov vil DSB dog fastholde de nye køreplaner på sydbanen - i hvert fald for nu.

- Vi anvender vores toge, så det giver allermest mening i forhold til at lægge det puslespil, der hedder at få hele togplanen til at hænge sammen. Og der er det altså vores vurdering, at det gør vi bedst, hvis vi bruger IC3-togene på andre strækninger, siger Tony Bispeskov.

 


Nyhedsoverblik