Minister skal se på fiksering

Foto: TV ØST

Et uanmeldt besøg på Sikringen i Nykøbing Sj. pegede på uhensigtsmæssig brug af fiksering. Nu skal ministeren forsøge at ændre reglerne, mener tilsynsudvalget.

Når overlægen ikke er til stede i weekenden, har medarbejderne på den retspsykiatriske hospital Sikringen i Nykøbing Sjælland ikke lov til at fiksere oppegående patienter. Disse må derfor i stedet fikseres til sengen eller isoleres på egen stue.

Det kom frem, da Folketingets §71-udvalg i slutningen af august kom på et uanmeldt besøg på Sikringen, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Praksis bør ændres
Udvalget fører tilsyn med behandlingen af blandt andre tvangsindlagte psykiatriske patienter.

Nu har udvalget bedt sundhedsminister Astrid Krag (SF) om at se på reglerne. Udvalget spørger ministeren, om det er muligt at ændre praksis inden for lovens rammer.

Liselott Blixt (DF) er formand for udvalget, og hun tilføjer, at der efter hendes vurdering ikke mangler personale på Sikringen.

Sikringen rummer nogle af Danmarks farligste psykiatriske patienter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App