Det vi har sammen

Minister ønsker otte motorvejsspor hele vejen til Køge

Foto: TV ØST

Selvom onsdagens trafikforlig kun sikrede en udvidelse til otte spor på en del af Køge Bugt-motorvejen, så vil transportminister Lars Barfoed (K) alligevel lægge an til at fremsætte en anlægslov for hele strækningen, når den skal behandles af Folketinget næste år, oplyser han til Sjællandske.

Motorvejsforliget betegnes af Barfoed som »det bedst politisk opnåelige og udtryk for, at der ikke var penge til det hele her og nu. Med den prioritering de politiske partier bag forliget lagde for dagen, var der kun penge til at udvide Køge Bugt-motorvejen på etapen fra Greve Syd og til Solrød Syd.

- Men det fjerner bestemt ikke behovet for, at vi også skal udvide den sidste del. Heri er Sjællandskes lederskribent og jeg helt enige. Faktisk bliver det sidste stykke fra Solrød Syd og til sammenfletningen ved Køge endnu mere vigtig, når udvidelsen til Solrød Syd er færdig.

- Men det må altså vente, til vi har finansieringen i orden, tilføjer han som reaktion på Sjællandskes lederartikel fredag, som kritiserede, at ministeren - bevidst eller ubevidst - havde forsynet Folketingets trafikudvalg med forkerte trafiktal om netop den sydligste etape.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App