Det vi har sammen

Minister har vildledt i sag om tinglysning

Foto: TV ØST

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) anklages nu for at have vildledt retsudvalg om tinglysning - han afviser. Social kræver minister i nyt samråd.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) vildledte torsdag Folketingets retsudvalg i et åbent samråd om tinglysningen. Det mener Socialdemokratiet efter at være blevet præsenteret for dokumentation, som it-avisen ComOn har indsamlet.

Da ministeren redegjorde for de kaotiske forhold i den digitale tinglysning, sagde han, at ansvaret for problemerne ikke kan placeres, da alle aktører var enige om, at systemet var klar.

- Der blev lagt en testversion ud til brugerne, og både domstolsstyrelsen og brugerne havde testet systemet. Alle aktører sagde god for systemet, sagde Brian Mikkelsen.

Den digitale tinglysning blev ifølge ComOn ikke testet af brugere på forhånd. Hvad ministeren kalder en testversion, var reelt en begrænset side, hvor man kunne foretage en fiktiv tinglysning.

Domstolsstyrelsens kommunikationschef Emil Melchior siger, at finanssektoren deltog i system-til-system test. Men bekræfter, at slutbrugere ikke testede andet end prøvesiden. Det skyldtes, at der ikke var tid og penge til en ordentlig test.

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht er rystet over, at ministeren i samrådet i torsdag oplyste, at systemet var testet af brugerne.

- Der er tale om grov vildledning af Folketinget, når ministeren siger, systemet blev testet, siger Benny Engelbrecht til ComOn. Han vil nu have ministeren til et nyt samråd.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der er formand for retsudvalget, mener ikke ministeren har vildledt udvalget.

Justitsministeren afviser, at han har vildledt. Ministeriet oplyser, at ministeren med sin omtale henviste til, at der forud for, at systemet blev sat i drift, blev lagt en prøveudgave på tinglysningens hjemmeside.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App