Det vi har sammen

Minister afviser højere sukkerafgifter

Sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen (K) afviser højere afgifter på sukkerholdige fødevarer. Grund: Skattestoppet.

Det er muligt, at et markant prishop på sukkerholdige fødevarer som chokolade og sodavand kunne få danskerne til at skære ned på forbruget, men regeringens skattestop forhindrer det.

Det fastslår sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen (K).

Blandt de forslag, som regeringens forebyggelseskommission i dag fremlægger, er ellers en fordobling af afgiften på sukkerholdige fødevarer som chokolade og sodavand. Et forslag, der eksempelvis ville hæve afgiften på et kilo chokolade til 110 kroner og til otte kroner for en liter sodavand. Men det bliver der ikke noget af.

- Vi har et skattestop, som vi har tænkt os at respektere. Men vi har taget højde for dette, da vi for tre uger siden lavede en skatteaftale, hvor vi jo hævede afgifterne på sukkerholdige varer og umættet fedt, siger Jakob Axel Nielsen til Ritzau.

Men jo langt fra så meget, som kommissionen nu foreslår?

- Nej, men ud fra samme tanke. Men det løb er kørt nu, fordi vi akter at overholde skattestoppet.

Er skattestoppet vigtigere end sundheden?

- Begge dele er vigtigt, men skattestoppet er ikke vigtigere end sundheden. Derfor fik jeg det også timet sådan, at sundheden (og afgiftsstigning, red.) kom ind, da der i forbindelse med skattepakken var et åbent vindue i forhold til skattestoppet, siger ministeren.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App