Mindesten rejst i Korsør

I dag blev en mindesten for to faldne soldater rejst i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har man ofret alt, så er en gravsten ikke altid nok. Derfor blev der få hundrede meter fra Korsør Kirkegård i dag rejst ny sten for de to faldne soldater Simon Mundt Jørgensen og Jimmy Bøjebjerg Petersen.

- Det er to borgere i Korsør, som faldt i Helmand i kampen for fred og frihed. Og det mindste vi kan gøre som borgere, det er simpelthen at sætte en sten, så vi mindes dem, hver gang vi går forbi, siger Jørn-Ole Didriksen, der har taget initiativ til at begynde indsamlingen til stenen.

3 år siden

Simon Mundt Jørgensen og Jimmy Bøgebjerg Petersen mistede livet i Afghanistan i 2010.

- Han har været i krig. Han har kæmpet for Danmark. For os. Og så kommer han på sådan et monument, så han aldrig nogensinde bliver glemt, siger Lille Mundt Jørgensen, der er mor blev Simon Mundt Jørgensen.

Det er korsoranerne selv, der har samlet ind til stenen, og i dag mødte de talstærkt op for at hædre deres bysbørn.

- Det river jo lidt op i, hvad der skete for tre år siden. Det er lidt hårdt, men det er også dejligt at høre, at de snakker om vores drenge, siger Susanne Petersen, der er mor til Jimmy Bøgebjerg Petersen.

Nu står mindestenen ved siden af stenen for faldne soldater fra anden verdenskrig.


Nyhedsoverblik