Millionstøtte til nyt museum

Foto: TV ØST

Arbejdsmarkedets Feriefond støtter det nye Geomuseum Faxe med 2,8 millioner kroner

Arbejdsmarkedets Feriefond støtter det nye  Geomuseum Faxe med 2,8 millioner kroner

Museet skal dels vise kalkbrydningens historie gennem århundreder, dels kaste lys over historien om det koralrev, der voksede i det kolde vand, som dækkede Faxe for 63 millioner år siden. Koralrevet rummer ikke bare rester af koraller og tænder fra hajer og krokodiller, men er også et enestående vidnesbyrd om livets evne til at rejse sig efter en katastrofe.

Hidtil har det kun været kendt af få, at Faxe rummede en geologisk attraktion i verdensklasse, men med tilsagnet om millionstøtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond, bliver det nu endelig muligt at fortælle denne historie  i det nye Geomuseum Faxe, udtaler museumsleder, geolog Tove Damholt.

Geomuseum Faxe har tidligere modtaget tilskud fra bla.a Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og fra Friluftsrådet og fra Østsjællands Andelsvaskeris Fond.

- Projektet er nu meget tæt på at være finansieret og vi er helt overbeviste om, at vi på baggrund af de generøse tilsagn nu kan skaffe den restfinansiering, som kan gøre Geomuseum Faxe til en realitet, siger Tove Damholt

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App