Millionregning rammer bustrafikken

Trafikselskabet Movia sender en ekstra regning på 10 millioner kroner ifølge P4 Sjælland. Det får konsekvenser for bustrafikken i 2014, vurderer regionsrådsformanden i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10 millioner kroner.

Sådan lyder en ekstraregning fra Movia ifølge P4 Sjælland. Det får konsekvenser for bustrafikken i 2014 - og dermed pendlerne, vurderer Steen Bach Nielsen, der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

- Vi har brug for at få en forklaring på ekstraregningen fra Movia. Regionen har ingen indflydelse på taksterne, så hvis vi skal spare yderligere 10 millioner kroner, kan det ikke undgå at få indflydelse på antallet af ruter, siger han til P4 Sjælland.

Regionrådsformanden har indkaldt forretningsudvalget til ekstraordinært møde på torsdag. Her skal beslutningen om busdriften for 2014 træffes.

Movia fortæller til TV2 ØST, at trafikselskabet ikke vil udtale sig om sagen i øjeblikket, fordi det er i dialog med Region Sjælland.

 


Nyhedsoverblik