Det vi har sammen

Millionregning for affald dumpes hos private

Foto: TV ØST

Det bliver den menige borger, der kommer til at betale mere, når et stort antal virksomheder fritages for at betale gebyr for at komme af med erhvervsaffald. Det mener det fælleskommunale affaldsselskab i Vest- og Sydsjælland

1. januar træder en ny ordning for virksomheders betaling til genbrugsstationerne i kraft. Fra nytår skal virksomheder tilmelde sig en klippekortsordning for at kunne aflevere affald på genbrugspladserne.

AffaldPlus forventer, at størsteparten af virksomhederne lader være med at melde sig til den ny ordning. Konsekvensen er en betydelig indtægtsnedgang. I 2010 og 2011 betalte virksonhederne godt 26 millioner kroner for at komme af med deres affald på genbrugsstationerne. AffaldPlus regner med, at indtægten reduceres til 4 millioner kroner, skriver Sjællandske.

Pengene kan kun hentes et sted og det er hos private husstande, der over renovationsgebyret i forvejen betaler til driften af genbrugsstationerne.

Det er et flertal i Folketinget, der i sommer vedtog den ny bekendtgørelse. Den ny affaldsordning for virksomheder vækker ikke den store begejstring blandt politikere i Næstved.

- Det er hul i hovedet. Folketingets medlemmer befinder sig meget langt fra virkeligheden. Men uanset om vi synes, det er en tåbelig måde at indrette et gebyr på, kan vi bare klappe hælene i, siger Lars Hoppe Søe, Rad. V., til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App