Det vi har sammen

Millioner til ny musikskole

Det bliver både skoleelever og virksomheder, der får glæde af de millioner, som Ringsted Kommune har lånt af staten.

2010 bliver et godt år for både skoleelever i Ringsted Kommune, virksomheder i Kærup Erhvervspark og Ringsted Musik- og Kulturskole. De kommer nemlig alle til at nyde godt af 34 millioner kroner, som Ringsted Kommune torsdag fik lov at låne af Indenrigs- og Socialministeriet. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
 
14 millioner går til en ny musikskole i Eksercerhuset på kasernen, mens 10 millioner skal bruges på en ny gang- og
cykelbro, der skal lede over motorvejen fra kaserneområdet til Supergros.

De 24 millioner penge kommer fra en særskilt pulje. Fra en anden pulje har Ringsted Kommune fået i alt 10 millioner til at fjerne skimmelsvamp på Valdemarskolen og til at renovere en række kommuneskoler. 

Nyheden om de mange penge, der er på vej, skaber stor glæde hos Musik- og Kulturskoleleder Børge Blume-Jensen.

- Det er rigtig, rigtig dejligt, og jeg klapper i mine små hænder. Vi har ventet i så mange år, og nogle gange havde man næsten opgivet håbet, så det er rigtig skønt at se, at det bliver til noget nu, siger Børge Blume-Jensen til DAGBLADET
Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App