Millioner til bedre bustrafik

Foto: TV ØST

En række projekter skal forbedre den kollektive trafik, når det gælder information, fremkommelighed for busser og øget rejsehastighed

Regionens kollektive bustrafik  modtager knap 18 millioner kr. Det fremgår af Trafikstyrelsens fordeling af 100 mio. kr. til i alt 31 projekter til forbedring af  bustrafik landet over.

Det sjællandske trafikselskab Movia modtager 9,4 millioner  til at skabe bedre information på stoppesteder. Selskabet skal også opsætte dynamiske informationstavler på centre og andre steder med mange passagerer.

I Vordingborg bliver der givet 3,9 millioner til en modernisering af Banegårdspladsen. Der er 2 millioner til A-bybuslinjen i Ringsted, og så bliver der givet 2,5 millioner til forbedringer  ved Næstved og Sorø station. Endelig afsætter Trafikstyrelsen 800.00 til et forprojekt omkring den såkaldte Nordvestkorridor.

Alle de bevilgede projekter kræver en tilsvarende egenfinansiering fra modtagerne. Så samlet er der her i regionen projekter på vej for knap 36 mio. kr. til gavn for en bedre bustrafik og for at tiltrække flere passagerer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App