Det skal Infrastrukturfondens 90 milliarder bruges til:
- Vejprojekter (9 milliarder)
- Vejnettet (3,1 milliarder)
- Baneprojekter (1,3 milliarder)
- Reinvestering i jernbanen 2009-20 (15,2 milliarder)
- Nye baneprojekter -signaler, Nørreport station og timemodel - (32,8 milliarder)
- Sikeborgmotorvejen (6,3 milliarder)
- Andet (1,9 miliarder)
- ..og en generel reserve til rullende planlægning på 19,4 milliarder.
Link: Læs hele transportplanen
Regeringen vil frem til 2020 øremærke 60 milliarder kroner til nye trafikinvesteringer, der især skal udbygge og opdatere jernbanenet og veje. Det er hovedelementet i en storstilet trafikplan, som regeringen præsenterede mandag.
Derudover opregner planen 30 milliarder kroner til allerede besluttede initiativer for toge og biler samt 60 milliarder kroner, som skal bruges på broen over Femern Bælt og metroringen i København. Samlet set er der tale om investeringer for 150 milliarder kroner.
90 milliarder kroner placeres i en infrastrukturfond. Det meste kommer direkte fra skatteindtægterne, mens der kommer 6 milliarder fra salget af Scandlines og det samme beløb fra en forlængelse af tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroen. Regeringens oprindelige plan om at hente penge til trafikken fra nordsøolien er droppet, ligesom der ikke står noget om salg af DSB i regeringens plan.
Dyrere at køre bil
Bilister skal om få år betale en afgift efter hvor og hvornår, de kører på de danske veje. Og synes de, at afgiften belaster pengepungen for meget, skal de have muligheden for at stige om bord i hurtige tog, der kører ofte og til tiden.
Det er blandt de centrale elementer i den investeringsplan, regeringen fremlægger mandag, og som skal fjerne trafikpropper fra vejene, ventetid på perroner og ikke mindst mindske udslippet af drivhusgassen CO2.
Syv ministre har arbejdet på planen under ledelse af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V). I en kronik i Jyllands-Posten mandag præsenterer han sammen med transportminister Lars Barfoed (K) planens hovedelementer. Den grønne trafikplan løber frem til 2020, og de to ministre skriver, at der bliver investeret 150 milliarder kroner i infrastruktur i den periode. Ifølge Ritzaus oplysninger er det dog et beløb, hvor alt er regnet ind. Både Femern-broen og projekter, der allerede er besluttet, er med i beløbet. Planen indeholder nye tiltag for 60 milliarder kroner.
Det skal koste at køre i bilen
Specielt beslutningen om, at bilister skal til at betale for køre på vejene er ny for Venstre og De Konservative. Regeringen har tidligere været hårde modstandere af kørselsafgifter, men efter både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og klimaminister Connie Hedegaard (K) har kastet sig ind i kampen mod den globale opvarmning, har regeringen skiftet side.
Bilister skal straffes økonomisk, hvis de fortsætter med at vælge bilen frem for toget. Til gengæld skal det være billigere at købe miljøvenlige biler.
- Det skal være billigere at anskaffe sig en bil, mod at det bliver dyrere at køre i den. Der skal simpelthen være god økonomi i at passe på klimaet. Derfor vil regeringen nedsætte registreringsafgiften markant og i stedet indføre grønne kørselsafgifter, der beskatter forbruget, forklarer de to ministre.
Guleroden til danskere, der bliver hårdere beskattet af at bruge deres bil, skal være langt mere attraktiv offentlig transport.
Sådan finansieres trafikplanen:
- Trafikplanen finansieres fra en infrastrukturfond på 89 milliarder kroner samt 1 milliard kroner fra DSB.
- Broderparten stammer fra skattemidler, mens der kommer seks milliarder kroner fra salget af Scandlines.
- Samme beløb stammer fra A/S Storebælt, hvor tilbagebetalingstiden forlænges med 3-4 år.
- Endelig kommer penge fra en kørselsafgift på udenlandske køretøjer samt gevinster fra mere effektiv togdrift.
Arbejdet begynder mellem KBH og Ringsted
Regeringen vil begynde arbejdet med at indføre den såkaldte timemodel. Det indebærer, at rejsetiden mellem henholdsvis København, Odense, Århus og Aalborg skal være en time mellem hver by på strækningen. De hurtige tog mellem Danmarks storbyer kræver udbygning af jernbanen på Sjælland, og regeringen vælger at begynde arbejdet her.
- Timemodellen betyder, at det er nødvendigt at udbygge jernbanekapaciteten mellem Ringsted og København. I dag er der trængsel på skinnerne og togene holder ofte i kø. En ny jernbane mellem Ringsted og København vil betyde store tidsmæssige besparelser for de sjællandske pendlere. Samtidig vil vi løfte trafikken mellem landsdelene mærkbart, skriver Løkke og Barfoed.
22 milliarder til signalanlæg
Den største enkeltinvestering i planen er et nyt signalanlæg til jernbanen, der koster 22 milliarder kroner. Det er samme beløb, som Storebæltsbroen kostede. Nye signaler er nødvendige for bare at fastholde det nuværende niveau på jernbanen, og ministrene erkender, at den store investering er kommer til at syne af meget.
- Det er uden tvivl den mindst sexede og mest usynlige investering. Til gengæld er det også den mest nødvendige. Hvis vi ikke inden 2020 får udskiftet det nuværende signalanlæg stopper togdriften ganske enkelt i Danmark, skriver de. Selv om den kollektive trafik sætter sig på hovedparten af planen, vil der også blive bygget nye motorveje. Men i modsætning til tidligere vil de nye veje blive bygget der, hvor der er et behov, og ikke der, hvor regionale trafikmafiaer finder det passende at presse dem ind.
- Vores mål er ikke at afskaffe privatbilismen. Der er store dele af Danmark, hvor offentlig transport er noget, der er forbeholdt skolebørn, og hvor investeringer i offentlig transport vil give en forholdsvis lille gevinst i forhold til klima og miljø. Derfor vil regeringen også investere i udbygning af vejnettet. Men vejinvesteringerne skal ske på baggrund af nøgterne vurderinger - ikke sognerådspolitik. Vi vil investere der, hvor behovet er størst, og hvor det giver størst samfundsøkonomisk afkast, står der i kronikken. Det betyder blandt andet udbygning af motorvejen på Vestfyn, udvidelse af kapaciteten over Vejle Fjord-broen samt udbygning af nogle motorveje ind mod København.
/ritzau/