Det vi har sammen

Miljøskandale i villakvarter ruinerer børnefamilie

En 12 år gammel hushandel i Næstved truer med at koste en familie med fem børn deres hjem, skriver Sjællandske.

Miljøkatastrofe i villakvarter i Næstved trækker et ulækkert miljøspor mere end 15 år tilbage. Alle er uskyldige, men ingen går fri, heller ikke selv om de var aldeles ukendt med svineriet i jorden.

Familien Kelberg solgte i 1996 et hus på Hjortøvej 8 i Næstved til familien Moeini. Grunden viste sig senere at være stærkt forurenet.

Moeini har sagsøgt sælgeren, som ved byretten er blevet dømt til at skulle betale næsten en halv million kroner i erstatning. Pengene skal falde senest på mandag.

Hverken Kim eller Tina Kelberg aner, hvordan de skal stampe pengene op af jorden. I forvejen kæmper de hårdt for at forsørge deres mange børn.

Men her stopper den groteske miljøsag ikke. Familien, der for 15 år siden solgte huset til Kim Kelberg skal også til lommerne. De skal betale ham mere end 300.000 kroner i erstatning, skriver Sjællandske.

Heller ikke pensionistparret har penge. Alle er ofre i en årelang strid om en forurenet grund, som husejerne intet kendte til.

Inden familien Moeini købte grunden, spurgte familien Næstved Kommune, om der var nogen problemer med grunden. Det afviste kommunen. Da familien så senere søgte kommunen om at blive dagplejere, blev man afvist med den begrundelse, at deres grund var forurenet.

Kommunen fralægger sig ethvert ansvar i sagen og er netop blevet juridisk frikendt i en retssag ført af familien Moeini, skriver Sjællandske.

Grunden ligger i en gammel grusgrav nær en tidligere forkroningsfabrik.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App