Miljøplan rammer helt skævt

De omstridste randzoner er placeret forkert og kommer derfor til at ramme skævt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Størstedelen af de omstridte randzoner, som danske landmænd den 1. september skal udlægge langs 25.000 km vandløb, er placeret helt forkert. Hvis randzonerne placeres rigtigt, kan miljøeffekten tre- eller firedobles, skriver Jyllands-Posten.

Randzonerne skal i hele landet udlægges som 10 meter brede, udyrkede bræmmer langs vandløbene.

I virkeligheden burde randzonerne nogle steder være meget bredere, mens de andre steder helt kunne fjernes, da de ikke giver den ønskede miljøeffekt.

Det fremgår af en analyse, som rådgivningsvirksomheden Niras lige før sommerferien afleverede til Naturstyrelsen.

I analysen har Niras undersøgt, hvorvidt det ved hjælp af modelberegninger er muligt at kortlægge, hvor det vil give størst miljøeffekt at placere randzonerne.

Senest har Niras testet modellen i et område på 500 kvadratkilometer, og konklusionen er klar.

- Det virker. Mark for mark kan vi med stor præcision udpege, hvor det vil give mest effekt at placere randzonerne. Hvis man afskaffer de planlagte generelle 10 meter-zoner og i stedet placerer zonerne målrettet og i overensstemmelse med vores modelberegninger, kan man få en reduktion af kvælstofudvaskningen, der er tre til fire gange større, siger Jacob Birk til Jyllands-Posten.

 


Nyhedsoverblik