Miljøhelikopter over Lolland

En uges tid i juni vil en helikopter i lav højde flyve frem og tilbage over et område på Vestlolland med en stor sekskantet ramme hængende under sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Miljøcenter Nykøbing F, der på denne måde gennemfører en kortlægning af grundvandet på et 100 km2 stort areal mellem Maribo og Nakskov - fra Dannemare i syd til Lindet i nord. Se testområdet her...

Helikopteren flyver i ca. 60 meters højde med måleudstyret hængende ca. 30 meter over jorden.

Udstyret er i stand til at registrere den elektriske modstand i jordlagene helt ned til flere hundrede meters dybde. Derved er det ofte muligt at skelne mellem grus, ler og kalk i undergrunden, og man kan bestemme dybden og tykkelsen af de enkelte jordlag.

Når man ved, hvor de vandførende lag ligger og hvor der findes ler, som beskytter mod nedsivende forurening, bliver det muligt at lave en velovervejet planlægning af den fremtidige indvinding af drikkevand. Samtidig opstår der ny viden om råstoffer, der evt. kan udnyttes til grusgravning.

Som en ekstra bonus er det med denne metode også muligt at finde de steder, hvor grundvandet er særligt saltholdigt og dermed uegnet som drikkevand. Dette er et stigende problem på Syd- og Vestlolland.

Læs mere om opgaven med grundvandskortlægning


Nyhedsoverblik