Mild dom for trusler

En 42-årige familiefar fik en usædvanlig mild dom, for trusler mod den bilist, der ramte og dræbte hans to-årige søn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 42-årige familiefar blev i dag i retten i Næstved idømt 15 dagbøder af 200 kroner, og skal betale sagens omkostninger.

Den 42-årige mand havde truet den kvindelig bilist, der ramte hans to-årige søn på en villavej i Næstved. Drengen gik lige ud foran bilisten, og politiet henlagde sagen som et beklageligt men hændeligt uheld.

Da faderen fik den besked, sendte han en truende SMS til den kvindelige bilist med teksten "hævnen er sød". Og det var det forhold, han i dag blev dømt for.

Dommeren betegnede dommen som usædvanlig mild, og lagde vægt på at SMS'en var sendt i affekt. Den normale straf for sådanne trusler ville være 30-40 dages ubetinget fængsel.

Den 42-årige modtog dommen.


Nyhedsoverblik