Mesterskab i iværksætteri

Ideer og direktørdrømme stod i kø, da regionsmesterskabet i iværksætteri for unge i Region Vestsjælland i dag afholdtes i Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Den bliver tilpasset en touchskærm nede i bordet, og så kan man bestille direkte fra den, istedet for at skulle sidde og vente på en tjener. - Israh Hamadi er idekvinden bag det tjenerløse menukort og er glad for at være en af de unge iværksættere, der er med på Young Enterprise i dag.

- Det er jo spændende at præsentere noget nyt. Og jeg vil rigtigt gerne være selvstændig og i fremtiden stå for min egen virksomhed, siger hun i dag til TV2 Øst.

Israh Hamadi er bare en af de mange unge, der i dag var dukket op til iværksætterkonkurrence i Roskilde i dag.

Elever fra erhvervsskoler i Vestsjælland har de sidste syv måneder arbejdet i grupper med iværksætteri og udvikling af deres egen virksomhed. I dag blev 17 elevvirksomheder vurderet af dommere fra det lokale erhvervsliv, dommerne kiggede efter de unges årsberetning, udstillingsstand og interviews foretaget af dommerne.

- Det er jo faktisk vigtigt, fordi vi viser de unge, at det ikke kun handler om at få sig et 8-16 job, men at de kan få deres egne ideer og sætte nogle skibe i søen. Der bliver jo talt så meget om innovation, at man er ved at gabe kæberne af led, men det er jo faktisk ret vigtigt at der er nogle, der skaber noget nyt, og nogle nye arbejdspladser og er med til at hjælpe med at trække samfundsøkonomien i den rigtige retning, siger Søren Brandshøj Larsen, der er regionsleder for fonden for entreprenørskab Young Enterprise.

Nr. 1 ved regionsmesterskabet i dag gik til et elektronisk familieplanlægningssystem, nr. 2 gik til den gruppe, der havde opfundet et elektronisk system, der kan vise, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig. Begge grupper går videre til DM i iværksætteri, hvor de 22 bedste elevvirksomheder fra hele landet konkurrerer.

Vinderen af DM går videre til FFE-Young Enterprises internationale konkurrence, der afholdes i Bukarest.

 


Nyhedsoverblik