Mere ventetid til konfliktramte patienter

Flere tusind patienter har fået aflyst deres operationer under konflikten på sundhedsområdet. Men ventetiden er langt fra overstået. Efterdønningerne af konflikten vil kunne mærkes i månedsvis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus er et af de steder mange planlagte operationer er blevet aflyst på grund af strejke. Konflikten sluttede i nat, men før operationerne kan gå i gang igen, skal patienterne indkaldes på ny.

 

- Vi regner med at sende breve ud til alle i løbet af de næste 14 dage. Men det kommer til at tage måneder, før vi er ovenpå, siger Ledende Overlæge, Birger Taylor Parby.  

 

Forude venter altså rigtigt meget arbejde for både læger og sygeplejersker. 1500 operationer er blevet aflyst alene på Ortopædkirurgisk Afdeling. Men selvom konflikten nu er afblæst, er ventetiden ikke overstået. Næste uge rammes patienterne oveni genindkaldelserne af en ny forhindring.

     

- Vi står jo overfor sommerferien. Og det kommer også til at betyde noget i forhold til ventetiden. Men vi skal jo have vores sommerferie. Sådan er det jo, siger Birger Taylor Parby.

 

 

 


Nyhedsoverblik