Mere vand til sjællandske fisk

Mens københavnerne kan se frem til en dyrere vandregning, så kan fiskene i Gyrstinge Sø, Haraldsted Sø og ringsted Å se frem til mere vand at svømme i.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Københavnernes vandregning kommer til at stige med en femtedel, samtidig kan fiskene i Gyrstinge Sø, Haraldsted Sø og ringsted Å se frem til mere vand at svømme i.

Nye EU-krav kan nemlig sætte en stopper for tørstige københavneres indvinding af drikkevand fra store dele af Sjælland. EU-kravene skal blandt andet sikre vandløb mod udtørring. Og de findes i de nye vandplaner, der skal sikre, at EUs vandrammedirektiv bliver gennemført i Danmark. Det skriver Politiken.

Og ifølge professor ved DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen, lægger det op til en mindre vandkrig mellem land og by.

- Er grundvand for godt til at blive brugt som drikkevand, fordi det er vigtigere at fisk kan svømme rundt i det. Det er lige før, det er en politisk vurdering, siger han til avisen.


Nyhedsoverblik