Mere regn til Vestsjælland

Regntøjet skal pakkes sammen med badetøjet. Weekenden byder på sol, men kraftig regn på Vestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Weekenden er store rejsedag for mange danskere, der enten tager ud i den store verden på badeferie. Men for de, der holder sommerferien i herhjemme, skal huske at pakke regntøjet med i kufferten.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har fredag varslet kraftig regn i Jylland, Fyn og på Vestsjælland.

- Vi overvejer at drosle varslet lidt ned. Men i worst case falder der mellem 20 - 40 mm regn, siger meteorolog Henning Gisselø, DMI, der ikke mener, at regnen giver de store problemer. Og slet ikke i nærheden af de problemer, som skybruddet gav københavnerne i weekenden.

- Det er stadig en god idé at huske regntøjet eller paraplyen, for der kan komme enkelte byger, siger Henning Gisselø.

Det bliver lunt op til 23 grader.

Søndag klarer vejret op i hele landet og bliver mere almindeligt dansk sommervejr med sol og enkelte, lette sommerbyger. Højeste temperaturer bliver omkring 22 grader.

Henning Gisselø tør ikke spå om antallet af solskinstimer resten af sommeren - blot mandag og tirsdag.

- Det bliver en smule køligere, og der er mere regn i vente i den sydøstlige del af landet. Men der vil også være solskinstimer, siger han.

 


Nyhedsoverblik